Om os

Går du i 4.-, 5.-, 6. - eller 7. klasse i Viborg, så kan du blive en del af Klub Toften. Fritidsklubben ligger skønt lige midt i naturen og samtidig tæt på Overlund Skole, hallen og alle stisystemerne.

Klub Toften er en gammel landbrugsejendom, der er blevet indrettet som klub for børn og unge. Der dufter som regel af kage eller mad i caféen. Du kan spille bold i salen eller klatre løs på vores seje klatrevæg. Du kan spille bordfodbold eller brætspil og du kan booke tid til en computer. Du kan hygge dig med noget kreativt og gå amok i akrylmaling, male, tegne, sy og lave dine egne smykker eller du kan hænge ud med dine venner.

På Toften er rigtig stolte af vores musiklokale. Vi har også en stor lade fyldt med mountainbikes og udstyr. Der er også mulighed for at træde ind i fantasiens verden, i form af vores rollespilsværksted.

Vi er meget glade for vores gamle, charmerende hus, der har masser af kringelkroge og hyggehjørner.


Der er altid mulighed for at lave noget sjovt i Klub Toften.

Sidst opdateret: 08.02.2017